SOCIALE RELATIONER

Børn er født ind i et socialt fællesskab og har også evnen til at udvikle sociale kompetencer. Det er dog afhængig af omsorgsfulde voksne for at kunne udvikle gode sociale relationer til andre mennesker. 

Børn indgår i sociale relationer i hjemmet, i dagtilbuddet, i skolen og i deres fritidsliv. De bliver fra 10 – 12 måneders - alderen mere eller mindre tvunget ind i grupper og der lever de en stor del af resten af deres barndom og ungdom.

”Gruppen betyder alt – uden er der ingenting”, kunne være mottoet for børn og unge. ”Hvis jeg ikke har nogen at være sammen med efter skoletid, ingen at sms’er med, er jeg ingenting”. Hvad betyder det for børns udvikling? 

Man kan sige, at gruppen af jævnaldrende ligefrem konkurrerer med forældrene om at være de vigtigste personer i børnene liv. Og i mange tilfælde taber de voksne den konkurrence. Betyder det så, at børn ikke bør have jævnaldrende venner endsige kontakt med andre børn? Selvfølgelig ikke. Relationer mellem jævnaldrende er naturlige og har almindeligvis en vigtig funktion. Problemet er ikke kontakten til kammeraterne, men hvis børn bliver den vigtigste kilde til påvirkning.

Foredraget, diskuterer om gruppen skal betyde alt for børn. Men sætter også fokus på, hvilken rolle de voksne kan spille mht. at danne modvægt til påvirkningen fra børnenes kammerater. Tager udgangspunkt i mine bøger:

"Dit sociale barn" og "Børn og stress".